Riffelskydning

Skytteforeningen har kaliber .22 rifler og luftgeværer, som udlånes til medlemmerne og vores gæster.

Det betyder, at man godt kan være medlem af Skytteforening Sydvest uden selv at eje et våben.

Fra oktober til april skyder vi med kaliber .22 riffel og luftgevær om onsdagen på indendørs 15 m skydebanerne i Tønderhallerne.

Fra maj til oktober skyder vi med kaliber .22 riffel om onsdagen på udendørs 50 m skydebanerne på Holmevej i Tønder

Ungdomsgruppen (7-18 år) har træningsskydning om onsdagen fra kl. 16:00 til 18:00. Forældre, der også er aktive skytter, kan selvfølgelig også skyde sammen med deres børn. Forældre, der ikke selv skyder, er selvfølgelig til at komme sammen med deres børn.
Voksne træner om onsdagen fra kl. 18:00 til 20:00.
Seniorerne har deres skydeaktiviteter om onsdagen fra kl. 9:00 til kl. 11:00.
Veterangruppen mødes hver torsdag kl. 18:30 i vinterhalvåret i Skytteforenignens lokaler i Tønderhallerne, og i sommerhalvåret på skydebanerne på Holmevej.

Sikkerhed på skydebanerne

Skytteforening Sydvest har uddannede banekommandører, skydeledere og trænere/instruktører, der alle sørger for rolige og sikre forhold på skydebanerne.

Hvordan skydes der med riffel?

Riffelskydning foregår ved, at der skydes i serier. Hver serie består af 5 prøveskud + 4 serier á 5 skud, altså i alt 25 skud. De sidste 20 skud giver points. Maksimalt kan opnås 200 points.

Hvis medlemmerne ønsker det, fører Skytteforeningen statistik, så man kan følge sin udvikling igennem hele året. Medlemmerne kan også selv registrere deres score online.

Ammunition købes hos den vagthavende. Skytter med våbentilladelse (SKV2) kan medbringe egen ammunition.

15 m indendørs skydebaner i Tønderhallerne

I vinterhalvåret bruger vi de 8 skydebaner i Tønderhallerne. Banerne er 15 m baner og godkendt til kaliber .22 våben og luftriffel.

Hvis du har lyst til at komme og prøve at skyde med riffel i vores åbningstider, kan du booke baner på telefon 30492425, eller pr. email: riffel@skytteforeningsydvest.dk

Skytteforeningens medlemmer booker via medlemssystemet.

50 m udendørs skydebaner på Holmevej i Tønder

I sommerhalvåret træner vi på vores 50 m udendørs skydebaner på Holmevej i Tønder. Banerne er godkendt til kaliber .22 riffelskydning.

Der er træningsskydning hver onsdag: For seniorer i tidsrummet 09:00-11:00; for unge under 18 år i tidsrummet 16:00-18:00; for voksne i tidsrummet 18:00-20:00.

Hvis du har lyst til at komme og prøve at skyde med riffel, er du velkommen til at komme i åbningstiden og tilmelde dig. Du kan også tillmelde dig på telefon 30492425, eller pr. email: kontakt@skytteforeningsydvest.dk.

Vores biathlon aktiviteter foregår også på Holmevej hver torsdag i tidsrummet 16:00-18:00. Biathlon er i korte træk skydesport kombineret med orienteringsløb. Der skydes med specielle biathlon rifler og med Skytteforeningens standard rifler.

Hvis du er interesseret i at deltage i biathlon aktiviteterne, er du velkommen til at komme i åbningstiden og tilmelde dig. Du kan også tillmelde dig på telefon 30492425, eller pr. email: biathlon@skytteforeningsydvest.dk

Skytteforeningens medlemmer booker via medlemssystemet.

Træningsskydning

Ved træningsskydning skydes der i serier á 5 skud.
Der er ingen begrænsning på hvor mange serier den enkelte skytte skyder. Hver serie betragtes som en selvstændig serie.

Konkurrenceskydning

Konkurrenceskydning med riffel omfatter skydning i serier á 5 skud inden for en tidsramme. Der skydes på denne måde:

Prøveskud: 5 prøveskud forud for pointgivende skud.
Gældende skud: 2 serier à 150 sekunders varighed; herefter skydes der 2 serier à 20 sekunders varighed, og til slut 2 serier à 10 sekunders varighed.

Ammunition købes hos den vagthavende skydeleder.
Skytter med våbentilladelse (SKV2) kan medbringe egen ammunition.